In English
Større skriftMindre skriftNormal skriftstørrelse
Fakta om zoneterapi Udskriv E-mail

Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er den mest udbredte af de alternative behandlingsformer, vi kender i Danmark. Ved at massere bestemte zoner på fødderne påvirkes kroppens energisystem, så dens egne helende og helbredende kræfter stimuleres.

Nogen egentlig videnskabelig forklaring på hvorfor zoneterapien virker, har man ikke, men man har dog kunnet måle og iagttage følgende i forbindelse med behandlingerne: Blodgennemstrømningen øges og samtidig afslappes muskulaturen. Kombinationen af dette gør, at næringsstoffer og ilt lettere kan flyde med blodet til væv/celler, samtidig med at affaldsstoffer kan borttransporteres.

Denne effekt har særlig betydning, når det gælder kroppens udrensningsorganer, dvs. nyrer, lever, lunger og tarmsystem. Med en øget blodgennemstrømning får organerne bedre betingelser for at kunne arbejde mere effektivt.

Der sker antagelig en øget produktion af neurohormoner, som kaldes endorfiner og enkefaliner. Disse stoffer kan måles i blodet, og har en morfinlignende effekt – hvilket vil sige, at de virker afslappende og smertelindrende. Desuden er der formodninger om, at der sker en afslapning og stabilisering af det autonome nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, som er uden for viljens kontrol. Denne stressforløsning bør ikke undervurderes, da den overvejende del af vore dages sygdomsproblemer givetvis er forårsaget af stress.

De forandringer/spændinger, som kan føles i fodens struktur ved en zoneterapibehandling mindskes. Efter en serie behandlinger opleves ofte, at disse spændinger forsvinder, og klientens symptomer aftager eller ophører.

Anvendelse af zoneterapi
Smerter eller problemer i knogler/muskler/led, herunder arbejdsbetingede skader, hovedpine/migræne, stress, psykiske problemer, kredsløbsproblemer, gigtproblemer, luftvejsproblemer (astma/bronkitis), hormonelle problemer, betændelser, infektioner m.m.

Kilde: www.sundhedsguiden.dk

 

Barrett Massage

Kontortid
Mandag-fredag: 9-17
Tlf.: 2944 7393

E-mail
kontakt@barrett-massage.dk

Barrett Health Club
Copenhagen
Marriott Hotel

Kalvebod Brygge 5
DK-1560 København V
Health Club: 8833 1360
Hotel: 8833 9900